»Elsk din næste«

Hvad hvis Jesus mente det?

Hvad hvis Jesus ikke mente, at jeg skal være næstekærlig? Hvad hvis Jesus ikke selv havde været næstekærlig? Hvordan var jeg så stillet? Hvordan var alle omkring mig stillet? Hvad havde vi mistet?

Hvad hvis Jesus havde sagt: Tænk først på dig selv. Søg dit eget. Enhver må tage ansvar for sig selv. Den fordrukne sut på banegården kan da bare tage sig sammen, og desuden ligger han, som han har redt. (Hvor føler jeg mig pludselig ensom, alene, forladt, fordi jeg kredser om min egen lille navle og ikke ser andre eller bliver set af andre.)

Heldigvis forholder det sig anderledes

(Pyha, tænker jeg.) Jesus mener heldigvis det med næstekærlighed. Han mener det så meget, at han kalder det dobbelte kærlighedsbud for det største bud. ”Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv” (Nu føler jeg mig set og ikke ensom.) Men det er et bud, som udfordrer os og kræver noget af os, fordi det gælder hver eneste dag og ethvert menneske, vi møder – også det menneske, vi ikke bryder os om, dem vi ikke synes fortjener at mødes med kærlighed.

Skal jeg så lindre al den nød, jeg ser?

Skal jeg hjælpe, hver gang jeg møder fulderikken på banegården? (Ok! Nu føler jeg mig snarere overbebyrdet.) Vi kan og skal ikke løse al verdens lidelse, men vi bør række vore hænder frem og lade Gud bruge dem, som han vil. Vi er kaldet af ham til tjeneste og må bede Gud vejlede os og vise os, hvilken opgave vi skal stå i; hvad der er vores ansvar.

Omvendt

Vi skal ikke være næstekærlige for at gøre os fortjente til Guds kærlighed. Det er omvendt. Vi har modtaget ufatteligt meget kærlighed. Lad os glæde os over den – lad os svælge i Guds kærlighed til os, lad os blive fyldt af den, så vil det flyde over til næsten.
Vi elsker, fordi han elskede os først. Deraf udspringer næstekærligheden.

Matt 25,40: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.