»Tåbeligt eller tidsbestemt«

Som bibeltro kristne tror vi, at Bibelen er Guds sande og troværdige ord. Men nogle af Bibelens vers er svære at forklare og andre kan næsten virke direkte tåbelige. Er det bare en dårlig forklaring, når vi siger, at noget er tidsbestemt, mens andet står fast? Hvordan skelner man?

Det er vores opgave at overveje, hvad i Bibelen, der er Guds forpligtende og eviggyldige ord til os i dag, og hvad der er tidsbestemt og derfor ikke forpligtende. F.eks. er vi ikke længere pålagt at omskære børn. Det blev jøderne i Det Gamle Testamente, men i Det Nye Testamente bliver det tydeligt, at det ikke gælder ”ikke-jøder” (Gal 5,6).

Testspørgsmål

Det vigtigste princip her er at læse og forstå de enkelte tekster i Bibelen, som de forstår sig selv. Altså må man have genren, sammenhængen og anliggendet for øje.

Mere detaljeret kan man sætte nogle testspørgsmål op, for at fastslå hvad der er tidsbestemt og hvad der er evigt gyldigt.*

1. Begrænser teksten selv anvendelsen af eller målgruppen for et bud, en formaning eller lignende?
2. Hvordan begrunder bibelteksten selv en given norm? I noget uforanderligt eller noget tidsbestemt?
3. Begrænser eller modificerer senere bibelske tekster et bud, en formaning eller lignende?
4. Er der tale om et udskifteligt tegn på en gudgiven ordning, eller om ordningen selv?
5. Bedømmer Bibelen selv et begivenhedsforløb, evt. ved at anbefale eller fordømme?

I eksemplet med omskærelse er både punkt 1 og 3 i spil.

Køn og ægteskab

Et af de mere kontroversielle spørgsmål drejer sig om Bibelens tale om køn og ægteskab. I Bibelen er ægteskabet en livslang forpligtelse mellem én mand og én kvinde, og ægteskabet er den eneste ramme om det seksuelle samliv. Mange vil i dag sige, at tiden er løbet fra disse holdninger og kalde dem for tidsbestemte. Men når Jesus taler om ægteskabet, går han helt tilbage til skabelsen, og derfor kalder vi det for en ”skaberordning”. Ægteskabet er altså ikke tidsbestemt, men forpligtende for os også i dag (Matt 19,5). Bibelteksten henviser nemlig til noget uforanderligt (spørgsmål 2).

At Gud skabte mennesket i sit billede som mand og kvinde betyder også, at de to køn er forskellige. De er lige værdifulde men har forskellige roller i både hjem og menighed. I 1. Kor 11,1ff kalder Paulus manden for kvindens hoved. Derfor mener vi i Luthersk Mission ikke, at en kvinde skal være præst. Bibelen taler mere konkret om det i f.eks. 1. Kor 14,34 og 1. Tim 2,12ff, og også her ser vi, hvordan Paulus argumenterer med skaberordningen (2). Derfor har vi at gøre med noget, som er forpligtende i dag og ikke med noget tidsbestemt.

Udskifteligt tegn

Men hvad skal vi så mene, når Paulus i 1. Kor 11 skriver, at manden ikke må profetere med noget på hovedet, og at det forholder sig modsat for kvinden, som heller ikke må klippe sig korthåret? Her er udgangspunktet jo også, at manden ifølge skaberordningen er kvindens hoved. Det er et vanskeligt spørgsmål at tage stilling til. Men en rimelig forklaring er, at disse anvisninger er tidsbestemte tegn på, hvordan skaberordningen konkret måtte udmøntes i den tids kultur – men ikke nødvendigvis i vores. Det er eviggyldigt, at manden er kvindens hoved, men den synlige udmøntning af dette princip kan skifte fra tid til anden og er derfor tidsbestemt. Hvad der er tegn på myndighed, skifter fra kultur til kultur (spørgsmål 4).

Husk: Når Bibelen skal fortolkes, må vi være åbne overfor, at andre når til andre konklusioner. Lad mildhed og omsorg råde, samtidig med at du tillader dig at stå fast på dit, indtil du overbevises om andet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*Fra LM’s vejledning: ”Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse”