I det følgende vil du læse tre LMU’eres perspektiv på mennesket i deres liv, hvis ”hellighed” har gjort indtryk på dem. Med ”hellighed” tænker vi på mennesker, som er hellige på grund af Jesus, og de lader denne hellighed kommer til udtryk i deres liv, så det også gør indtryk på andre.
Studerer audiologopædi i Købehhavn
Min morfar var ikke en mand, der skilte sig særlig meget ud, og alligevel gjorde han. Han har en vild livs- og troshistorie, men den korteste version er, at han kom til tro igen efter en tumult barndom, da han var 18. Jeg tror, hans omvendelse og mødet med Guds kærlighed og tilgivelse havde gjort enormt indtryk på ham, og det resulterede i en tro og nogle åndelige frugter, der gjorde indtryk på mig.
Jeg kunne se det, når han holdt en andagt og kæmpede for at holde inde, hvor rørt han blev over Jesus, på hans yndlingssange som ”Den kærlighed som Gud har vist”, og på hans insisteren på at hjælpe bl.a. med at transportere gamle damer til møde, så de kunne holde fast i troen – på trods af hvor sur en opgave det nogle gange var.
Ikke mindst kunne jeg mærke det på hans ubetingede kærlighed til sin familie. Han var der altid, var altid klar til at hjælpe og viste altid stor interesse for den enkelte af os, selv når jeg var dårlig til at besøge dem og vise min taknemmelighed. Når et barn eller barnebarn fik en kæreste, beskrev han det, som at han havde fået et ekstra barn eller barnebarn. Sådan var hans ubetingede kærlighed. Og min morfars kærlighed er nok det tætteste, jeg på denne jord kommer på at opleve Guds ubetingede kærlighed gennem et andet menneske.
Studerer medicin i Odense
I mit sabbatår sidste år, endte jeg ret tilfældigt (corona begrænsede mulighederne for at rejse) på en mini-bibelskole i Mexico med 12 andre unge fra hhv. Mexico og USA. Selvom jeg er vokset op i en kristen familie, var det først på denne rejse, at jeg kom til frelsende tro og opdagede, hvor levende og sand Herren og hans ord er.
Et billede, der indeholder udendørs, bygning, person, stående Automatisk genereret beskrivelseEn person der især gjorde indtryk på mig, under min omvendelse, var Pamela. At se hvordan hun virkeligt levede evangeliet, ikke bare på facaden, men også i “det skjulte”, som man jo får lov at se, når man bor sammen på denne måde. Hendes passion for at kende og gå Herrens veje fangede min nysgerrighed. Hvad er det, som hun kender til, som jeg ikke gør? Hvordan kan hun have så meget fred og glæde, selvom hun på mange områder gøre det omvendte af, hvad verden mener og gør? Fx at acceptere at Gud har givet os forskellige roller som mand og kvinde, at frygte Herren og at læse i Bibelen dagligt for at lære vores Skaber bedre at kende.
Udover hendes egen livsførelse har hun vist mig tålmodighed og kærlighed med ALLE mine spørgsmål, som jeg havde omkring Herren og Bibelen. Det vil jeg være evigt taknemmelig for, at hun investerede i!
Arbejder som gymnasielærer i Aarhus
I en længere periode har et lovsangsband og jeg haft et fast øvelokale i en kælder ved en familie fra den lokale menighed. Hver anden tirsdag invaderer vi deres hjem og spiller ørene er den stakkels familie. Man skulle tro, at bare det, at vi må låne kælderen, kvalificerer dem til titlen ”gæstfri”, men ovenikøbet laver de kaffe, køber snacks og tænder stearinlys, når vi kommer. En sådan gæstfrihed gør mig helt varm om hjertet. Det forundrer mig, hvordan man ikke nok med at få sin tirsdag aften blæst væk med lovsang, samtidig gør det utrolig behageligt og komfortabelt.
Her mærker jeg virkelig åndens frugter udspille sig. Ikke som en frembrusende og stor nådegave som profetier, helbredelser eller taleevner. Men i det helt små hvor det inspirerer mig til bede Gud om bare at have en brøkdel af den samme gæstfrihed. Alle burde have en sådan familie inden for rækkevidde.