»Bær frugt«

Jeg tror faktisk nogle gange, at det kan ses mere på en kristen, end du lige regner med, at du har Jesus i hjertet, for det at have Jesus i hjertet kan ikke undgå at forandre dig. At vandre med Jesus, får dig automatisk til også at ligne Jesus mere og mere. Så ja - det er okay at forvente af en kristen, at han bærer frugt - for det sker helt automatisk, og heldigvis for det!

I 1. Joh. 4,19 står der: ”Vi elsker, fordi han elskede os først”. Den kærlighed, du giver til andre mennesker, den udspringer af den kærlighed og nåde, som er en del af Guds væsen, og du har mødt gennem Ham. Og på samme måde, så smitter din kærlighed og tålmodighed og gavmildhed din omgangskreds, så de også bliver opmuntret til at gøre godt mod andre og deres frugttræ med gode gerninger får næring til at bære frugt.

Jeg har lige været i en klatrepark, hvor der var masser af klatrestier oppe i trætoppene. Personligt er jeg ikke så meget til højder, men jeg kom til at lægge mærke til, hvordan nogle af de små børn i parken ikke havde snerten af angst ved at kravle op, når de først havde set deres storebror eller storesøster gå forrest.

Du lærer dine kristne søskende gode gerninger, når du går forrest. Den forvandling, der er sket med dig i løbet af dit liv med Jesus, bliver til velsignelse for andre, når du lever den forvandling ud - bevidst eller ubevidst. Vi må gerne forvente at se frugt hos hinanden.

Vi må gerne opmuntre til at se hinanden bære frugt og endda sætte ord på det over for hinanden, når vi måske ser noget, der bekymrer os hos vores kristne bror, men jeg tror faktisk på, at den største og bedste opmuntring til at få din kristne bror eller søster til at bære frugt, er når du selv går forrest.