»Hvem er Helligånden?«

Helligånden har altid været til, ligesom Gud altid har været til.

En kraft?

Helligånden nævnes mange gange i bibelen, og deraf kan vi konstatere forskellige ting om ham.

For det første kan vi konstatere, at Helligånden er en person i den treenige Gud. Mange steder omtales Helligånden som Guds ånd, Herrens ånd og Jesu Kristi ånd (fx 1 Kor 2,11; 2 Kor 3,17; Matt 10,20; Gal 4,6), hvilket understreger enheden med Faderen og Sønnen i den treenige Gud, men andre steder beskrives Helligånden også som en person på linje med Faderen og Sønnen. Fx siger Jesus: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” (Joh 14,26) Helligånden omtales af Jesus som en person, ’han’, der handler ’lærer’ og ’minder om’, på linje med ham selv og Faderen.

På samme måde som Faderen og Sønnen er personer i den samme Gud, er Helligånden det.

Nogle mennesker har den opfattelse, at Helligånden er en kraft (og kun en kraft). Det er en forkert opfattelse af Helligånden, der nemt kan føre til misbrug og misforståelser af, hvad Helligånden gør. Bibelen beskriver, at Helligånden virker med sin kraft gennem kristne mennesker, men det er Ånden der virker. Bibelen beskriver også, at Helligånden bor i det Jesus-troende menneske. Det understreger hvor tæt forbundne Gud og det gudstroende menneske er. Jesus lover sine disciple, at de skal få kraft, når Helligånden kommer over dem (ApG 1,8), men vi skal ikke forveksle kraften, som er det Helligånden blandt andet virker med, og Helligånden selv.

At Helligånden er en person i den treenige Gud, er væsentligt at tænke med, når vi skal forstå Bibelens beskrivelse af, at mennesker får Helligånden og kraft.

Et spøgelse?

Helligånden er usynlig, derfor kan tankerne hurtigt ledes i retning af noget spøgelsesagtigt. Men Helligånden er dog en ganske konkret størrelse. Ligesom vinden kan ses og mærkes ved, at den hvirvler blade rundt og kan få græsset og træerne til at bevæge sig, sådan kan Helligåndens gerning tydeligt ses og mærkes. Jesus siger om talsmanden, som er et andet ord for Helligånden, at ”han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer” (Joh 14,26) og et andet sted siger han om ånden, at den skal ”vidne om mig” (Joh 15,26). Når vi møder vidnesbyrd om, hvad Jesus har sagt og gjort, så mærker vi Helligånden. Bibelen er en samling skrifter, som vidner om Jesus. Vi møder og mærker derfor Helligånden, når vi læser Bibelen eller på anden måde får formidlet bibelens budskab. Guds Ord kaldes et nådemiddel, fordi Helligånden bruger Guds Ord til at formidle Guds nåde til os. Helligånden er altså ikke mere spøgelsesagtig end, at vi kan møde eller mærke ham, når vi åbner bibelen.

Drømmesyner, åbenbaringer, helbredelser, mirakler, profetisk tale og tungetale bliver af mange opfattet som tegn på Helligånden. Det kan det også være, for det er måder, Helligånden kan virke med sin kraft. Vi må derfor bede Helligånden om at virke på den måde og stræbe efter de nådegaver, men de er ikke sikre tegn eller bevis på, at Helligånden virker, for det kan alt sammen også forekomme uden Helligånden. Det eneste sted vi kan være sikre på, at det er Helligånden vi har med at gøre, er i Bibelens ord, dåben og nadveren.

Hvor var Helligånden før pinsedag og hvad lavede han?

Helligånden har altid været til, ligesom Gud altid har været til. Pinsedag er en skelsættende begivenhed. Jesus gav disciplene befaling om at gøre alle folkeslag til hans disciple, men bad dem vente til åndsudgydelsen pinsedag. Forskellen mellem tiden før og efter pinsedag er, at Helligånden før pinsedag udrustede få mennesker i Israels folk til bestemte tjenester blandt Israels folk, men efter pinsedag er det alle Jesu disciple, der udrustes til at gøre alle andre til hans disciple. Før pinsedag lavede Helligånden faktisk det samme, men som forberedelser frem til, at Jesus skulle komme.

 

Find et CROC bibelstudie-oplæg til artiklen her.