»Bespottelse mod Helligånden«

Spotter du Helligånden, så anklager du den person i treenigheden, som kan føre dig til tro på Jesus.

Måske er det første gang, du hører udsagnet. Måske har du allerede stiftet bekendtskab med det. Det er Jesus, der siger det. Det kan være, at du, lige som mange andre, er overrasket, skræmt eller forundret over, at Jesus har sagt sådan: ”Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende”. Jesus taler om dette i Matt. 12,31-32 og Mark. 3,29. 

Den bibelske sammenhæng

”Har jeg mon syndet mod Helligånden?” Det er måske det første spørgsmål, der dukker op i dit hoved og naturligt nok, for det er jo ganske alvorligt.

For at finde svaret på det, skal vi først forstå Jesus rigtigt. Den bibelske sammenhæng er, at Jesus ved Helligåndens kraft netop har uddrevet dæmoner (Matt. 12,22). Da farisæerne hører det, er deres svar, at det er ved dæmonernes fyrste Beelzebul, at Jesus udriver dæmoner.

Jesus udriver dæmoner ved den Hellige Ånd, men Farisæerne beskylder altså denne åndsmagt for at være satanisk.

Her er det, at Jesus siger til dem: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. I grundteksten står der ”blasfemi” i stedet for ”bespottelse”. Altså blasfemi mod Helligånden, hvilket betyder, at man anklager Helligånden for at være noget urent, noget ondt, noget Satanisk.  

Helligåndens opgave i verden

Når der er tilgivelse for al synd og bespottelse – ja, selv bespottelse mod Jesus – hvorfor er der så ikke tilgivelse for bespottelse mod Helligånden?

Hvad er forskellen på at spotte Gud, Jesus og Helligånden? Helligånden har til opgave at overbevise verden om synd og derefter at skabe tillid til Jesus, så vi tror ham (Joh. 16,5-15). At spotte Gud eller Jesus er forkert – det er synd! Det kan Helligånden overbevise dig om. Helligånden kan ligefrem virke en omvendelse i dig ved at skabe en tillid til Jesus i dit hjerte. Så er der tilgivelse at få, også selvom du tidligere har spottet Jesus.

Men spotter du Helligånden, så anklager du den person i treenigheden, som kan føre dig til tro på Jesus. Du indtager en helt bevidst stilling over for Helligånden, hvor du anklager Helligånden for at være ond og satanisk. Du har på den måde helt bevidst afskåret den eneste stemme i dit liv, som kunne overbevise dig om synd og føre dig til Jesus. Derfor er der ingen tilgivelse for bespottelse mod Helligånden.

Hvis du er bange for, at du har begået denne synd, beviser den frygt du har, at du ikke har syndet mod Helligånden. For det er Helligånden alene, der virker denne frygt i menneskers hjerter – både hos kristne og ikke-kristne. 

At bedrøve Helligånden

At bedrøve Helligånden er noget helt andet, men stadig meget farligt og skadeligt. (Ef. 4,30) Den yderste konsekvens er også her, at man forhærder sig og kommer uden for rækkevidde.

Som kristen kan du bedrøve Helligånden, som lever i dig, ved at undertrykke din samvittighed, eller ved at undlade at give troen næring. Måske kender du det i dit eget liv? Det gør jeg!

For mig er det en trøst at høre, at hvis jeg vender mig til Jesus igen, vil han tage imod mig igen. Selvom jeg svigter, så er Gud trofast. Selvom jeg er utro, så er Gud tro!

Simon Peter fornægtede Jesus tre gange, men fandt tilgivelse. Paulus forfulgte og dræbte de første kristne, men fandt tilgivelse.