»Sådan er mit billede af Gud«

Når jeg tænker på Gud, så ser jeg en stor og mægtig mand for mig. En mand der ved alt, hører alt og ser alt. Man kan ikke skjule noget for Ham, og hvorfor skulle man også ville det? Han er jo en god og nådig Gud. 

Det er ikke altid jeg har det billede. Nogle gange ville jeg ønske, at Han ikke kunne se de dumheder, jeg begår. At jeg ikke skulle stå til regnskab for Ham, fordi jeg frygter, at Han vil straffe mig. Men når jeg lægger mine synder frem for Ham og bekender mine fejl, så får jeg en lettelse i kroppen, fordi Gud er min Far. Han lytter til alle mine glæder og sorger, og Han tager imod mig hver gang. 

Allah er det arabiske ord for Guden, hvilket er udgangspunktet her. Allah er den, som har skabt dig, mig og hele universet. Vi og alt andet levende i universet har brug for Ham, om end vi stræber efter materielle eller immaterielle værdier, er det Ham, vi tilspørger.

Allah forsyner os med det, vi har brug for, såsom mad, arbejde, håb og ro i sjælen. For mig er Allah den ene og alene, jeg vil fæstne al min lid til. Han er den eneste, der kommer til at forstå mig. Den, som på trods af mine fejl og mangler, er barmhjertig ved mig, ja, mere end enhver moder mod sit barn. Allah er opretholderen af alt, og har til hver skabning en visdom. Han har skabt os til det gode og ønsker os det bedste.  

Hverken jeg eller et andet menneskebarn har været, er eller bliver i stand til at give en bedre karakteristik af Gud, end den, Han selv giver:

”Han er Allah, ene og alene. Allah, den Forsynende Mester (som alle er afhængige af). Han hverken får afkom eller er født. Og Intet kan med ham sammenlignes.” (Koranen 112:1-4)  

Når jeg tænker på Gud, så tænker jeg for det meste på en person. Men det er nok mest på grund af en opvækst i Danmark, hvor kristendommen til en vis grad stadig eksisterer og undervises i. Men det er ikke nødvendigvis, fordi jeg tror på Gud eller at han er en person.  

Så hvad er Gud egentlig for mig?  

Jeg tænker, at Gud er et valg. Et valg som man tager ved at tro. En tro på at der er mere end bare det liv, vi har her på jorden. Det er ikke noget, man ved. Man ved ikke om Gud rent faktisk findes, men man vælger at tro. Derigennem er Gud et håb og en tryghed om det uvisse og uklare. Og deri ligger det gode ved Gud, hvad end man tror på ham/hende/den/det eller ikke. 

Det er svært at skulle beskrive og forklare mit billede af Gud i så kort en tekst. Som det lille og syndige mennesker jeg er, rummer Gud mere end jeg kan begribe. 

Men igennem Bibelen har jeg lært Gud bedre at kende. Jeg hviler i, at Gud altid er den samme, og igennem forskellige sider af Gud finder jeg trøst, glæde og hjælp. 

Gud er mægtig, frygtindgydende, kærlig, en hyrde og vores frelser. Alt på samme tid. Og det aldeles vidunderlige er, at han ønsker at være sammen med dig og mig. Gud vælger at elske os, og giver os sin ufortjente nåde og godhed af ren og skær kærlighed. 

”Gud oplyser ethvert mørke og formørker ethvert lys med Hans mørke… Lad Ham være din leder og lad dig belyse med Hans vejledning,” står der i en tale af Imam Ali i samlingen Nahjul Balagha. 

Gud har altid været en ledestjerne for mig, så længe jeg vedligeholder min kontakt og nærvær til min elskede skaber, værge og vejleder. Gud er den trofaste, der ikke udebliver og lader sig begrænse af tid, sted eller omstændigheder og er der altid for mig i medgang og modgang. Når jeg hjælper de, der er i nød, mærker jeg Guds vilje og energi i mig. Min kontinuerlige søgen efter Gud og Hans sandhed, lys og ønsker for mig, holder mig oppe i en verden, hvis nyheder ikke altid giver håb.