»Gud er god«

Det er forbundet med stor velsignelse at have Gud som øverste autoritet

”Se, hvor jeg elsker dine forordninger, Herre, hold mig i live i din godhed”. David i Salme 119,159

Det har aldrig været naturligt for mennesker at bøje sig for autoriteter. Det ligger dybt i os, at andre ikke skal bestemme over os. Alligevel ved vi godt, at livet ikke kan fungere uden. Hvad ville der f.eks. ikke ske, hvis jeg som trafikant begyndte at se stort på reglen om ubetinget vigepligt? Eller hvis jeg besluttede mig for, at jeg selv ville bestemme, hvornår jeg skulle møde på arbejde? Derfor er det heller ikke så meget et spørgsmål om, om det overhovedet giver mening, når David i Salme 119 giver udtryk for, at han ligefrem elsker Guds lov, men mere et spørgsmål om, hvorfor han gør det. Er det fordi, han er bange for konsekvenserne, hvis han ikke gør det? Eller fordi han er kommet frem til, at det er det fornuftigste at gøre? Eller skal vi forstå “elsker” som et udtryk for, at han faktisk har taget ejerskab for Guds befalinger, og at hans stræben efter at overholde dem virkelig kommer fra hjertet?

Autoritet til at vise nåde

En væsentlig del af forklaringen giver David selv udtryk for, når han i samme salme siger, at “før jeg blev ydmyget, fór jeg vild, men nu følger jeg dit ord. … Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget, så jeg kunne lære dine love" (v.67-71). David forklarer ikke i detaljer, hvordan han fór vild, men en ganske bestemt episode fra Davids liv illustrerer meget godt, hvad pointen er. Da David forelskede sig i Batseba, der var en anden mands kone, ledte hans drifter ham så meget vild, at han slog hendes mand Urias ihjel for at få hende. Og det var først, da Gud ydmygede ham offentligt gennem profeten Natan, at han indså, hvad han havde gjort, og at overholdelsen af Guds lov kunne have forhindret den store synd, han havde begået. 

Men det stopper ikke her. Havde dét været tilfældet, så havde David nemlig ikke haft anden grund til at bekende sin synd og bøje sig for Guds autoritet end frygten for konsekvenserne. Og så havde han næppe kunnet elske Guds lov, men snarere oplevet den som et nødvendigt onde. Nej, kærligheden til Guds lov skyldes noget andet. Når David tidligere i salmen har frimodighed til at sige, “gør vel imod din tjener, så jeg må leve, da vil jeg følge dine ord” (v.17), så er det fordi, han ikke kun kender Gud som den autoritet, der dømmer ham skyldig, men også kender Gud, som den, der er nådig og tilgiver hans synd. Og spredt ud over resten af salmen viser David, at han siden også har lært andre sider af Gud at kende, som kun har styrket hans kærlighed til Guds autoritet:

Lær Gud rigtigt at kende

Gud har ikke skjulte motiver for sine befalinger og holder altid, hvad han lover: “I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen, Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige … Alle dine befalinger er pålidelige" (v.75;86). Gud har det store overblik og ved derfor, hvad der er bedst: “Jeg ser en grænse for alt, der er fuldendt, men din befaling rækker uendelig vidt” (v.96). Guds befalinger giver sund dømmekraft: “Ja, dine formaninger er min opmuntring, de er mine rådgivere … Giv mig dømmekraft og kundskab, for jeg stoler på dine befalinger” (vv24;66).

Hvis du lærer Gud at kende, som David gjorde det, så vil du opdage, at Gud vil dig det godt, når han lærer dig sine befalinger at kende, og at det derfor er forbundet med den største velsignelse at have Ham som øverste autoritet i livet.