»Tiende i dagens Danmark«

LMU.dk sætter fokus på gavmildhed, og i den forbindelse er det væsentligt at overveje, om tiende hører hjemme i det kristne liv. Hvor stammer traditionen fra, og er det egentlig noget, vi stadig er bundet af som kristne?

Efter israelitterne var blevet befriet fra Egypten, gav Gud dem forordninger til at opbygge og styre deres land efter. Èn af de forordninger var, at elleve af de tolv stammer ville få landbesiddelser, men at den tolvte stamme, levitterne, kun ville få 48 byer men ikke noget jord, de kunne dyrke. Til gengæld skulle de modtage 10% af de andre stammers markudbytte. Levitterne blev på denne måde købt fri til at varetage tempeltjenesten og alt arbejdet omkring templet (4. Mos 18, især v. 20-24).Hele forordningen udspringer af Guds barmhjertighed, idet han lover at ville tage sig af levitterne igennem tienden.

4 Mos 18,21: "Levitterne giver jeg al tiende i Israel som arvelod, til gengæld for det arbejde, de udfører i Åbenbaringsteltet."

Du er blevet frelst af en gavmild Gud, som gav det mest værdifulde, han havde.

Oprindeligt havde tiende altså nogenlunde samme funktion, som når vi betaler skat, der så bliver brugt til f.eks. løn til politi og præster. Det var en omfordeling, så en specifik gruppe ikke både skulle tænke på at udføre deres opgave og samtidig få mad på bordet. Man kan på den måde sige, at nogle mennesker i dagens Danmark stadig bliver helliget en opgave. 

Tiende i dag

Vi må sige, at tiende, som vi læser om det i Bibelen, hører en fortidig samfundsordning til. Der er ingen levitter, du skal afgive 10% af din afgrøde til.

Alt afhængig af din menighedssituation kan der dog stadig være behov for tiende. Hvis du kommer i en folkekirke, er præstens løn klaret igennem skatten – den nutidige samfundsordning og omfordeling af midler. Men hvis du kommer i en fri- eller valgmenighed med ansatte, er lønnen ikke klaret. Den må du hjælpe til med at skaffe, og du har endda pligt til det som medlem, når nu Gud har givet dig alt, hvad du har brug for. Han har givet mere end rigeligt. Om du så helt har mulighed for at give 10% af din løn, må være op til dig – det kommer vi tilbage til senere.

Jeg vil opfordre dig til hvert år at overveje, hvordan du kan give en endnu større andel af din indtægt end sidste år.

Uanset hvilken type kirke eller menighed du kommer i, så er tiende stadig en rigtig god tanke. Det bliver understreget igen og igen op igennem hele Bibelen, at den, der får det nye liv givet, frelses til at give til andre. Du er blevet frelst af en gavmild Gud, som gav det mest værdifulde, han havde. Han frelser dig til at se, at du ikke mere lever for dig selv, men for ham, der døde og opstod for os (2 Kor 5,15). Vi lever altså ikke længere for at være hver vores lille onkel Joakim, men for at blive mere og mere som ham, der har frelst os. Og han er gavmild.

2 Kor 5,15: "Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem."

Dynamisk givertjeneste

Jeg tænker, at vi som kristne i et ganske rigt land har fået rigtig meget materielt givet, og derfor har vi også mulighed for at give 5, 10 eller måske endda 20% af vores indtægt til Guds Riges arbejde. 10% er et lidt tilfældigt tal, og det kan godt ende med at blive en hellig ko. Jeg kender ikke din situation, så måske har du mulighed for at give mindre, måske mere.

Min tilgang til givertjeneste er i hvert fald mere dynamisk: Jeg vil opfordre dig til hvert år at overveje, hvordan du kan give en endnu større andel af din indtægt end sidste år – måske du en dag når op på 5% af din løn? Måske en dag 50%? Vi tror jo på en gavmild Gud, der ikke sparede sig selv for at give til os, der ikke fortjente det. Gå du og gør lige så.