»Gavmildhed i et fattigt land«

Etiopien er et fattigt land, og fattigdommen er enorm. Man ser den alle vegne. Men Etiopien er også et gæstfrit land med smilende mennesker overalt. En gæst er noget særligt i Etiopien, og det er ens pligt at sørge godt for gæsten. Kan vi mon lære noget af det her i Danmark?

Det er en varm dag på Tabor-bjerget i Awassa. Jeg er på vej op til toppen sammen med tre nordmænd.

Vel ankommet oppe på toppen ser vi den skønne udsigt over Awassasøen og byen. En ung etiopier kommer hen og vil gerne snakke. Først er vi ikke så nemme at komme i kontakt med. Hvad er han mon ude på?

Vi har kun været i Etiopien et par uger, men vi har allerede lært at være varsomme overfor alle de mennesker, som vil have noget af os. Folk, som vil stjæle, tigge, sælge noget eller være venner, fordi der er status i at være ven med en ferenji.

Men den unge mand vil bare gerne invitere os hjem til sin mor.

Visit i lerhytten

Moderens hus er typisk etiopisk. Det er en lerhytte, kølig og mørk indvendig, med høns inde og ude. Der hænger et par plakater på lervæggene. Moderen er meget glad for, at vi kommer på besøg, og hun disker straks op med det bedste, hun har: Ensete (syrnede fibre fra falsk bananpalme) og kinito (en slags kaffe lavet på ristede bygkerner).

Vi, som lever i Danmark, skal ikke stole på det, vi ejer. Vi skal i stedet stole på Gud.

Vi fire rige bliver vartet op af en meget fattig kvinde, som er alene om at opfostre fem drenge i en lille lerhytte. Hun serverer den mad, som ellers er deres festmad, for os.

Vi har ikke brug for maden, vi kan bare købe, hvad vi har lyst til. Hun har brug for denne mad, men hun serverer den for os …

Stol på Gud

Jeg var volontør for LM i Etiopien sidste år. Gennem dette arbejde fik jeg øjnene op for, hvordan vi i Danmark ser på vores penge. Vi ser på det, vi tjener eller får, som vores penge, men Bibelen lærer os, at alt, vi modtager, er gaver fra Gud.

I Danmark tror vi, at vores penge er meget vigtige. Vi vil gerne føle os trygge hele tiden, og vi tror, at vi er trygge, når vi har penge i banken. Men vi, som lever i Danmark, skal ikke stole på det, vi ejer. Vi skal i stedet stole på Gud, som giver os alt, hvad vi har brug for (1 Tim 6,17-19).

Gå ud og gå i gang med at give af dine penge, din tid og omsorg, og se, hvad det gør ved dig.

”Giv, så skal der gives jer” (Luk 6,38) er Jesu måde at forklare, hvad der sker, når vi giver. Tænker han mon på, at vi får det hele tilbage i forholdet 1:1? Nej, jeg tror, vi får igen på en anden måde, når vi giver. Det kan måske være at få et kram fra en god ven, som du har hjulpet. Men du får mere end det. Du mærker friheden fra pengene og de ting, som du kan købe for dem. Du oplever glæden ved at se et andet menneske blive glad og glæden i Himmelen engang. Men det er svært at forklare. Du må selv erfare det. Gå ud og gå i gang med at give af dine penge, din tid og omsorg, og se, hvad det gør ved dig. Vi så det tydeligt i Etiopien.

1 Tim 6,17: Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver. 

En glad mor

Tilbage til Tabor-bjerget. Vi gik derfra med stor forundring over den gæstfrihed, gavmildhed og glæde, som vi havde mødt.

Moderen var glad og stolt over at have haft gæster. Desværre var vi nok ikke de bedste gæster, man kunne ønske sig. Vi prøvede at skjule, at vi ikke så godt kunne lide maden, men jeg tror hun gennemskuede os …