»Benådet til det frie liv«

Birger Reuss Schmidt er redaktør på Tro & Mission, frimenigheds-konsulent og leder af kommunikations-teamet i LM.

De to journalister var den 1. juli 2011 blevet pågrebet af etiopiske soldater i den urolige provins Ogaden

Den 10. september 2012 blev de to svenske journalister, Johan Persson og Martin Schibbye, løsladt efter at have siddet i over 14 måneder i et etiopisk fængsel. De blev benådet sammen med omkring 1900 andre fanger i anledning af det etiopiske nytår.

De to journalister var den 1. juli 2011 blevet pågrebet af etiopiske soldater i den urolige provins Ogaden, og tre dage før jul blev de kendt skyldige i terrorhandlinger og ulovlig overskridelse af grænsen til nabolandet Somalia.

Straffen blev udmålt til 11 års fængsel, selv om begge nægtede sig skyldige i anklagerne.

Da de efter mere end 400 lange dage og nætter i fangenskab stod på tærsklen til friheden, havde de svært ved at tro, at de virkelig var frie. De vidste, at den svenske stat havde gjort alt for at få dem befriet, men de vidste ikke, om det ville nytte noget. Og hvis man håber for meget, risikerer man at blive skuffet.

Først da de igen satte foden på svensk jord, kunne de tro på, at mareridtet var slut.

En benådet fange

Det er de færreste mennesker, der oplever at sidde indespærret bag tremmer. Men vi kender alle til at være spærret inde af vores egne begrænsninger. Hvad sker der, hvis vi bestemmer os til, at vi vil leve vores liv konsekvent i kærlighed til vores medmennesker – i alt hvad vi tænker, siger og gør? Vi vil finde ud af, at egoismen sidder så dybt i os, at vi er fanget af den. Egoismen er som et gigantisk olieudslip i vores liv. Vi er alle fedtet ind i den og kan ikke komme fri. Egoismen fanger os og lukker os ude fra fællesskab med Gud. Den fører os mod evig fortabelse.

Vi kan intet gøre for selv at blive løsladt. Vi kan kun håbe på, at dommeren benåder os!

Og det er netop kristendommens fantastiske frihedsbudskab: At Gud benåder enhver, der tror på Jesus. Det er ikke noget, Gud gør ud i det blå. Det gør han, fordi han lod Jesus, sin egen søn, tage vores straf på sig og dø i stedet for os.

At være kristen er at være en benådet fange, og Gud benåder enhver, der beder ham om nåde!

Fri til at indtage livet

Evangeliet om Jesus sætter os fri fra den evige fortabelse. Men det sætter os også fri til at leve som Guds børn her på jorden. ”Jeg lever ikke mere selv, Kristus lever i mig”, siger apostlen Paulus i Galaterbrevet kapitel 2,20 i Bibelen.

Hvis man har levet tilstrækkeligt mange år i et fængsel, er det ikke så let pludselig at skulle leve uden for murene. Netværket er væk, verden er ukendt, og det kan være fristende at gemme sig i ensom isolation.

Men hvad er friheden så værd?

Den fange, der er blevet benådet af Gud, lever ikke i isolation, men sammen med Kristus. Guds søn nøjedes ikke med at dø for os, men opstod også for os og er derfor hos os hele tiden. Og en benådet fange hører naturligt til i det store fællesskab af andre benådede, som vi kalder for den kristne kirke.

En benådet fange er fri til at indtage livet. Egoismen bliver vi ikke fri for, men livet får en helt ny dimension med ønsket om at lade kærligheden fra Gud strømme videre til vore medmennesker.

Når en egoist benådes, begynder det evige liv.


Kunne du lide denne artikel?