»Lykkelig anno nu?«

Er du barn af Gud, ved du, at den største lykke er, når Gud får lov at tjene dig

”Er du lykkelig?” De fleste af mine hverdage er knap så filosofiske, men for nylig konfronterede en god ven mig frimodigt med det voluminøse spørgsmål, og det kickstartede nogle tanker hos mig.

Kristne såvel som alle andre mennesker påvirkes i større eller mindre grad af mange faktorer: Cyklen der pludselig er væk. Øv! Troens inderlighed når Gud viser sig. Tak! En ven der svigter. Av! Kærlighed fra mennesker. Ah! En vedvarende troskrise. Suk! Vi står alle midt i dem, og graden af lykke kan ofte afhænge af, hvad der aktuelt sker. Sådan gjorde mit svar det også den dag.

At være Gud nær – det er lykken

I mit liv er der to emner, der jævnligt melder sig på banen: Karriere og civilstatus, for nu at give dem et mærkat. I den ikke-kristne verden forbindes den største lykke i høj grad med disse to begreber, og ofte kan det samme desværre siges om os kristne. Min oplevelse er, at vi her ofte lider nederlag, fordi vi lader verdens dagsorden og hverdagens op- og nedture få stor indflydelse på os, så vi enten glemmer eller ringeagter, hvad Gud har at sige. Guds ord taler dog tindrende klart om, at lykken ikke er knyttet til en prestigefyldt stilling, til parforholdet, singlelivet eller noget andet jordisk. Nej, at være Gud nær– at leve med Gud og tjene ham – dét er lykken! Er du barn af Gud, ved du, at den største lykke er, når Gud får lov at tjene dig – når han glæder dit hjerte og åbner sit ord for dig, så du ser mere af ham!

Et inderligt forhold til Jesus

I Bibelen har vi eksempelvis en velhavende Job. Der er vist ikke den ting, han jordisk set ikke mister, men Job holder sig til Gud og bøjer sig for ham, og i sidste ende velsignes Job mere end før (Jobs Bog 42,12). Sådan en stærk tro vil jeg også gerne have. Så har vi Paulus. Hvordan kunne han midt i fængslet, misforstået og forfulgt, stadig være så glad en kristen? Det kunne han kun, fordi hans forhold til Jesus var så inderligt. Hans breve er fyldt med glæde over Jesus, og han opfordrer os til at efterligne sig i troen og sige nej til de glæder, verden vil have os til at satse på.

Hvad er lykke?

Hvor mange kristne giver en ægtefælle, en lederstilling, et flot hjem – eller drømmen om dette – den plads, Jesus skal have? Det gør jeg i hvert fald ofte. Hvad er så min lykke? Er jeg som Lots hustru, der vendte sig imod den fortabte verden, som hendes hjerte var bundet til, og som hun omkom sammen med? Det håber jeg ikke, for jeg har oplevet, at Jesus som den eneste giver mig en urokkelig og evig glæde, der bærer i hverdagens rutsjeture, og som fuldendes i evigheden. Hverdagen er et lille stykke af livet, men min evighed bestemmes af, om Jesus er Herre i min hverdag. Og hverdagen er god, fordi Jesus er hos mig i den.

Den glæde, Jesus giver, kan ingen og intet tage fra mig. Jesus har åbnet vejen ind til Gud, og i alt har han ét mål for mig: At jeg når hjem! Han giver os hver især forskellig del af modgang og lykke, men han tilbyder alle det troens lykkelige liv, der siger: ”Du har givet mig større glæde i hjertet, end man har, når der er rigdom af korn og vin”. (Salme 4,8)

Bonusvers:

Sl 32,1-2: "Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult;lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, og i hvis sind der ikke er svig"

 
- og kapitlet slutter: Glæd jer over Herren!