»Skal man virkelig elske Islamisk Stat?«

Kan man lære at elske en terrorist? Spørgsmålet er provokerende, for vi har lært at hade terroristerne – og med god grund. Terroristerne fra Islamisk Stat er ligeglade med menneskeliv, og de vil gå i døden for at dræbe så mange uskyldige mennesker som muligt.

Men på den anden side taler Bibelen tydeligt om at ”vende den anden kind til” (Matt 5,39) og om at elske sine fjender (Matt 5,44). Kan det virkelig passe, at det også gælder terrorister?

Det onde er ondt!

Jesus taler om at vende den anden kind til, når man bliver slået – men han er ikke ligeglad med det onde. En sådan tanke kunne ikke være mere forkert. Det onde – og den Onde – ødelægger Guds gode skaberværk, og hele Bibelen handler om, hvordan Gud arbejder på at udrydde ondskaben, så det gode kan blomstre igen. Gud hader synd og ondskab, og Bibelen taler mange steder om, hvordan Gud straffer ondskaben meget konkret, og også noget mere konkret end vi måske bryder os om.

Men det er ikke os, som skal straffe det onde eller terroristerne. Vi skal ikke søge hævn, for det er Guds ansvar (Rom 12,19). Han er den store dommer, og han har uddelegeret straffen og hævnen til samfundets myndigheder.

I Det nye Testamente skriver Paulus: ”Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde” (Rom 13,4).

 

 

Matt 5,39  Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.

 

Matt 5,44
Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer,

Elsk din fjende!

På et personligt plan befaler Jesus os at elske vores fjender. I stedet for hævn og gengældelse skal vi stræbe efter kærlighed og endda være klar til at ydmyge os selv i kærlighedens navn.

På Jesu tid var Israel besat af romerne, og det var meget normalt, at en romerske soldat kunne tvinge en almindelig borger til at bære soldatens udstyr over en lang strækning. Det er denne ydmygende behandling, der er tænkt på i Bjergprædikenen:

”Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham”. Matt 6,41

I stedet for at søge hævn eller i det mindste bare nøjes med at gå den ene mil, hvilket ville være strengt nok, så befaler Jesus, at hans disciple skal bære hans udstyr langt mere end påkrævet.

Det har intet med retfærdighed at gøre. Tværtimod får fjenden langt mere end han har fortjent. Men er det ikke præcis vores egen situation? Nemlig, at Jesus gik i døden for os og har vist os ufatteligt meget mere kærlighed, end vi har fortjent – os, som var fjender af Gud? (Rom 5,10).

Skal vi elske Islamisk Stat?

Nej, vi skal ikke elske Islamisk Stat eller noget som helst andet ondt. Men vi skal overlade hævnen og straffen til myndighederne, som Gud har indsat til at udøve retfærdighed i samfundet.

Vi som Jesu disciple er kaldet til på et personligt plan at elske vores fjender – selv hvis vi møder terrorister – og vi skal lære at tilgive dem og bede for dem. Ikke fordi ondskab er ligegyldigt, men fordi vi selv har mødt Guds kærlighed, da vi var hans fjender.

Rom 12,19  Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren.

 

 

 

 

 

 

 

 

Rom 5,10
For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.