Andreas Rasmussen, København.
Præst i Apostelkirken, Vesterbro.
Ynglings overspringshandling: at pleje kirkens gårdhave.
De sårende oplevelser, vi bærer rundt på, kan sætte stærke dagsordner for vores liv. Minder som ligger på dybet, men som dikterer meget af det, som sker på overfladen. Vi præges mere af dem end vi ønsker og vil være ved. Hvad gør vi med vores minder af at være blevet krænket?
I denne måned er der verdensmesterskaberne i fodbold. Schweiz vandt 2-1 over Serbien, på mål scoret af to spillere, der er født på Balkan. De fejrede begge deres mål ved at forme deres hænder som en ørn. Den albanske ørn, som optræder i det albanske flag. Der er ikke bare tale om spontan jubel. Der ligger noget gemt i deres handling. Et minde om en krænkelse.
Man skal passe på med at tage for let på det, for sandheden er, at disse minder har en enorm magt over os. Ét menneske kan lægge et andet menneskes liv øde. En dårlig relation kan få mig til at ligge vågen om natten. Eller en dårlig relation kan få mig til at handle på en måde, jeg ikke ønsker. Situationen er gledet ud af min kontrol. Det kan også påvirke mine andre relationer. Jeg har brændt fingrene på et andet menneske, og det har gjort, at jeg ikke så let ved at have tillid til mine omgivelser.
Jesus siger ikke, at alle i denne verden i virkeligheden er vores venner. Nej, han anerkender, at et menneskes relation til et andet menneske kan udvikle sig til fjendskab. Når Jesus taler om, at vi skal elske vore fjender, så er det ikke for at udvande konflikter, eller fordi han er uvidende om, hvor ondt sår på sjælen kan gøre. Men det er netop fordi han ved, hvor destruktive sårene kan virke i vores liv; hvor ødelæggende det er at være fanget i hadets jerngreb.
Der er kun en vej ud af det, og det er at elske ens fjende.
Det er vigtigt at forstå, hvad det at elske ikke er:
Jesus siger: ”Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.” Vi vil som regel være meget begrænsede, når det gælder om at handle godt mod vore fjender. Men Jesus fortæller os, at vi kan elske vore fjender gennem forbøn. Jesus gjorde det selv på korset.
”Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”
Bøn er ganske enkelt at lægge noget over til Gud. Det gælder også dem, som vi har det svært med. Det er ikke bare at skille sig af med noget hos Gud, men ansvarsfuldt at løfte sin fjende over til Gud. Så lader vi Gud få rum og plads til at virke i vore fjender, men også i os selv. I bønnen lader vi den fuldkomne arbejde i os, så vores kærlighed bliver mere ligesom Jesu kærlighed – han som har vist hvad sand fjendekærlighed er.