Andreas Wind er 23 år og teologi-studerende i København. Han holder med Liverpool FC, selvom det kan være svært.
Samvittigheden er ikke en konstant størrelse. Den er dynamisk. Den ændrer sig med tiden.
Som kristne tror vi på, at Gud har en mening om, hvordan vi skal leve vores liv. Vi regner med at vores samvittighed fortæller os, når vi er på afveje. Men ser vi tilbage i generationerne, ser vi, at forholdet til dans, alkohol, kortspil, musik og film har ændret sig drastisk.
For ældre generationer har samvittigheden altså været en anden end i dag. Men Guds mening har vel ikke ændret sig? Så må vi være kommet på afveje, den dårlige samvittighed må være nedslidt… Eller hvad?
Samvittigheden er ikke en konstant størrelse. Den er dynamisk. Den ændrer sig med tiden. Følelser og motiver påvirker den, og kan overdøve sandheden. Samvittigheden kan svigte. Samvittigheden halter. Derfor er det vigtigt, at den får sig nogle krykker – at den støttes af noget der ikke knækker, noget som står fast.
Jeg vil nævne tre ting, der skal støtte vores samvittighed:
Her åbenbarer Gud, hvem han er, og hvad hans vilje er. I Bibelen ser vi, hvad der er godt og sandt, og hvad der er løgn. Bibelen fortæller os sandheden om vores kultur og skiller skidt fra kanel!
Bibelen har ikke altid et facit. Nogle gange må vi selv skønne hvad der er rigtigt. Her kan samvittigheden svigte, men fællesskabet kan støtte os. Nogle fra fællesskabet kan have nogle erfaringer eller en indsigt, som er bedre end din. Fællesskabets samlede samvittighed skal være en rettesnor for den enkelte.
er ikke så populær en ting i vores ungdomskultur. Ikke desto mindre finder vi i Bibelen autoriteter både i menigheden, familien og samfundet, som man er forpligtet på at respektere. En konkret udfordring her kunne være: Er du i tvivl om, hvorvidt noget er i mod Guds vilje, så lad en autoritet afgøre det for dig. Måske kan det være en lettelse for dig, selvom du måske er nødt til at sige fra over for noget, du ellers gerne ville. Spekulerer du på, om du kan vælge en ikke-kristen til kæreste eller tage med dine venner på Roskilde Festival, så spørg din ungdomskonsulent, LMU-formand eller dine forældre, og lad deres svar være din retningslinje. Det vigtigste er erkendelsen af, at det er muligt at tage fejl, og at nogle måske ved bedre. Måske ønsker Gud at vejlede dig igennem en autoritet i dit liv?
Hvis vi gerne vil undgå at glide væk fra Guds vilje om et sundt liv, må vi ikke sætte vores lid til vores samvittighed alene. I stedet skal vi lade samvittigheden forme af Bibelens sandhed, fællesskabets vejledning og autoriteternes stemme.
Salme 119,105; 1.Kor. 8, 9-13; Ef. 5,1-3