Voxpop af Nomi Nanna Høeg.
Det er så svært! Listen over afguder er jo uendelig, og jeg kan selv tjekke alt for mange af på listen. Er der overhovedet andre, der kæmper med de samme afguder som mig? Spørg dine venner, og se, hvad andre svarer her.
Ego! En afgud, som stadig lister sig ind i mit liv, er mig selv. Mit ego kan hobe sig op, når alt bare spiller. Det ender med, at man pralende tager æren for sine præstationer i stedet for at give Gud æren. At prale kan ødelægge en andens glæde. Derfor må jeg tænke mig om, inden jeg praler, for jeg bliver hurtigt en afgud for mig selv og en pinsel for andre.
Selv tjenesten i Guds rige kan blive en afgud, og det kan vise sig fx i hovmod eller mismod på baggrund af andres reaktioner på en prædiken, fremfor at have al frimodighed i Guds nåde alene. Eller det kan vise sig i forberedelsen til næste prædiken, når hjertet er mere optaget af og sætter sin lid til at finde gode illustrationer eller genistreger, og ikke alene til Guds ord og ånd. For hver afgud, der afsløres i livet og i tjenesten i Guds rige, bliver nåden i Kristus Jesus rigere og rigere, og tjenesten i Guds rige bliver af nåde!
Jeg har særligt én afgud, jeg kæmper med, og det er mit studie. Studiet kommer hurtigt til at diktere mit liv. Det kan få mig til at sige nej til arrangementer i kirken eller LMU’en, og det kan hindre min bibellæsning, da jeg i forvejen læser meget i forbindelse med studiet. Jeg har ofte studiet på førstepladsen i mit liv.
Jeg har altid ønsket at fremstå som en ydmyg, arbejdsom tjener for Guds rige. En rigtig god tanke som i en tidlig alder fyldte meget i mit liv, og som jeg så en stor glæde i. Jeg må dog erkende, at frivilligt arbejde for mig som teenager nærmere blev til en afgud end til en oprigtig tjeneste for Gud. Jeg gjorde det, fordi det fik mig til at se bedre ud. Selv det bedste i dit liv kan være en afgud, hvis du ikke lever med det i et åbent forhold til Gud.
En af de afguder, jeg kæmper med, er tiden. Jeg bruger megen tid på min computer. Nogle gange selvfølgelig i forbindelse med arbejdet, men også til overspringshandlinger, og da kommer den nogle gange til at være bestemmende i mit liv. Afguder påvirker både mit liv med ”mig selv”, fordi jeg bliver utilfreds med mig selv, mit liv i nære relationer, fordi de tager tid fra dem, men ikke mindst mit liv med Gud, fordi jeg så let får tanken: ”Du kan ikke komme til Gud igen med din afgudsdyrkelse.” Men når Helligånden så igen åbenbarer Jesus for mig, og jeg ser, at også afgudsdyrkelsen var med på korset, da bliver det godt at være et Guds barn igen.