»Hvad er en afgud?«

Martin Luther har en genial definition på, hvad det betyder at have en Gud.
Vi finder det i hans forklaring til det første bud i den store katekismus:

"En Gud kaldes det, som man venter sig alt godt fra, og som man tager sin tilflugt til i al nød (…) Det, du knytter dit hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din Gud."

At gøre gaverne til gud

Definitionen er god fordi den viser, at det med Gudsdyrkelse og afgudsdyrkelse er ganske konkret og en del af hverdagslivet.

Afguder er ikke kun at bøje sig for en statue af træ eller sten eller tilbede bestemte guder fra andre religioner. Afguder handler også om, hvad vi i praksis har tillid til, frygter og stoler på.

Afguder er meget ofte noget, som i sig selv er godt. En af Guds gode gaver, som vi gør til gud i vores liv i stedet for gavens giver. I Paulus' brev til romerne kommer han i kapitel 1 ind på lige præcis dette med afguder. De ”dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen”, skriver han.

"Bare jeg havde det eller det..."

Alt andet end Gud selv, kan altså blive en afgud. Lad mig nævne et par eksempler.

En kæreste/ægtefælle er en af Guds gode gaver, som mange får lov til at modtage. Men vi kan nemt havne i en situation, hvor vi tror, at det kun er en kæreste, der kan gøre os lykkelige. Alt andet er lige meget. Hvis bare jeg får ham den søde og lækre fyr fra 3. g, så er lykken gjort. Det er godt at blive forelsket og forvente lykke på den måde, og det er naturligt og sundt at være ked af det, hvis det ikke lykkes. Men vi kan gøre kærlighedserfaringen til det altafgørende i vores liv, som det vi forventer os alt godt fra: ”Det er kun, hvis jeg får den kæreste, at jeg kan blive lykkelig”. Så er forelskelsen i form af en bestemt person måske blevet en afgud.

Jeg tror, det kan blive lettere for dig at leve med andres forventninger, hvis du erkender, at det måske er blevet en afgud for dig.

Indfrielse af forventninger og anerkendelse er også gode ting i vores liv, som kan blive til afguder. Det kan være forventninger om høje eksamenskarakter, høj målscore på fodboldholdet, lækker trænet krop, moderigtigt tøj og meget, meget andet. Det kan måske opleves som, at jeg sparker til dig, der ligger ned, når jeg nu skriver dette: at hvis du går og tror, at du kun kan blive lykkelig ved at leve op til dine forældres, venners eller kærestens forventninger, så er det blevet en afgud for dig. Men jeg tror, det er sandt, og jeg tror, det kan blive lettere for dig at leve med andres forventninger, hvis du erkender, at det måske er blevet en afgud for dig.

Afguder ødelægger

Afguder er forfærdelige. De ender med at skuffe os og ofte knuse os eller dem/det, vi tilbeder. Tag kærligheden/kæresten som eksempel. Du vil blive skuffet, hvis du tror, at al din lykke er gjort, hvis bare du får den rigtige kæreste. Der skal noget andet, større og stærkere til for at gøre dig lykkelig. Det er Gud, der skal til. Ofte vil du knuse kærligheden og kæresten, hvis du lægger byrden: ’kun du kan gøre mig lykkelig’ på dem/den. Selv ikke den bedste ægtefælle eller kæreste kan holde til det. Du vil ende med at knuse kærligheden og leve i fortvivlelse.

Du vil blive skuffet, hvis du tror, at al din lykke er gjort, hvis bare du får den rigtige kæreste

I hierarkiet af afguder er det ofte ’mig selv’, der sidder i toppen. Vi går ofte og tror, at det bedste og vigtigste i vores liv er os selv. På den måde kan selv troen på Gud blive afgud, fordi vi bruger den som middel til at gøre os selv lykkelige. Men også her vil vi blive skuffet og knuses, hvis vi dyrker os selv som det vigtigste i vores liv. At sætte Guds ære højere end vores egen lykke er det, der i sidste ende gør os lykkeligst.

Kun én kan gøre dig ultimativt lykkelig. Han giver os mange gaver, men husk giveren midt i glædesrusen over gaverne

Forslag til læsning:
Luthers store katekismus

Paulus brev til romerne

Timothy Kellers bog: ’Ikke alt der glimrer er guld’, Credo 2012.