På Bibelens første sider læser vi, hvordan Gud brugte seks dage på at skabe verden. På den syvende dag hvilede han. Det var så den uge. Senere i 2. Mosebog giver Gud de ti bud til Moses. Et af dem handler om, at vi skal huske sabbatsdagen og holde den hellig. Som begrundelse henvises netop til skabelsen. Gud havde brug for at hvile – så er det ikke udtryk for svaghed, at vi også har det, men udtryk for en rytme, Gud har villet, og det er samtidig et udtryk for at hans omsorg for os. Der skal være balance mellem den tid, vi bruger på at arbejde og den tid, vi bruger på at hvile. Rytmen skal være til at få øje på. Vi er skabt til begge dele.
Læs mereFor at finde svaret på dette spørgsmål må vi slå op i bibelen. Dengang Gud skabte jorden, skabte han den på seks dage, og på den syvende dag hvilede han (1 Mos 2,1-3). Man kan sige, at Gud på seks dage skabte hele universet, og på den syvende dag skabte han hvilen. Sådanne gamle mænd med hvidt skæg bliver jo trætte, tænker du måske. Men Gud er hverken en gammel mand med hvidt skæg eller træt.
Læs mereSabbatten er jødernes hviledag. Det er den syvende dag i ugen og den eneste af ugens dage, der har et navn. De øvrige dage kaldes ”første dag”, ”anden dag” osv., men den syvende dag hedder på hebraisk Shabbat. På den måde indikeres det tydeligt, at denne dag er anderledes end alle de andre dage. Og som alle jødiske dage begynder også sabbatten ved solnedgang og varer til solnedgang dagen efter.
Læs mere