Artikler tagget "Fællesskab"

»Gud elsker homoseksuelle«

Jens Ole Christensen

Mens jeg skriver dette, tager debatten om homoseksuelle vielser i folkekirken endnu et par omdrejninger. Den debat vil jeg ikke skrive så meget om. Men vi som siger ”nej” i den debat – og det gør jeg – står i en særlig fare: Nemlig faren for at komme til at se ned på homoseksuelle mennesker og betragte homoseksuelle synder, som meget mere syndige end alle andre.

»Hvordan beder man?«

Michael Agerbo Mørch

Jeg håber, at du ved, at Gud ønsker fællesskab med dig, og der er bønnen helt central. Bed frimodigt, det har han selv sagt, at du kan gøre. I denne artikel kan du læse, hvordan man kan bede alene og sammen med andre.

»En dør på klem til forvandling«

Maria Legarth

Når jeg hører om mennesker i Etiopien, der beder i otte timer for os, bliver jeg forundret, taknemmelig og inspireret, men får også dårlig samvittighed. Jeg ville desværre falde i søvn, hvis jeg skulle bede i otte timer, sådan som Jesu disciple faldt i søvn i Getsemane Have, mens Jesus bad!

»Folkekirken: Muligheder og udfordringer«

Erik Holmgaard

Der er virkelig nogle fantastiske muligheder i folkekirken, hvor jeg er præst. Jeg møder mange mennesker der søger kirken, netop fordi det er en FOLKEkirke – der er rig mulighed for mission. Samtidig savner jeg nogle gange fælles forståelse for arbejdets grundlag, lokale visioner og nytænkning. Jeg har forsøgt at liste det op herunder.

»Samvittighed på krykker«

Andreas Wind

Som kristne tror vi på, at Gud har en mening om, hvordan vi skal leve vores liv. Vi regner med at vores samvittighed fortæller os, når vi er på afveje. Men ser vi tilbage i generationerne, ser vi, at forholdet til dans, alkohol, kortspil, musik og film har ændret sig drastisk. For ældre generationer har samvittigheden altså været en anden end i dag. Men Guds mening har vel ikke ændret sig? Så må vi være kommet på afveje, den dårlige samvittighed må være nedslidt… Eller hvad?

»Hvilken menighed skal jeg vælge?«

Henrik Hadberg

Hvor skal du komme? I LMU? I LM frimenigheden? I IMU eller IM valgmenigheden? I OASE valgmenigheden? I folkekirken? Hvad med en tur i pinsekirken eller det nye Vineyard fællesskab? Skal du bare komme, hvor alle dine venner kommer? Eller hos dem med den bedste struktur, fedeste lovsangsband eller sejeste præst? Hvor skal du komme? Du skal vælge en menighed hvor Kristus bliver forkyndt klart og tydeligt.

»Hvordan udtrykker du kærlighed i dit kristne fællesskab?«

Reidar Puggaard Poulsen

Jeg har ofte hørt ældre/voksne kristne udtrykke glæde over at nogle unge deltager i menighedens fællesmøder/gudstjenester. De er oprigtigt glade over, at nogle unge prioriterer at bruge tid sammen med dem. Samtidig har jeg hørt nogle af de unge, der deltog i fællesmøderne, udtrykke frustration over, at ’de gamle’ bare sad der og ikke ænsede de unge. Nogle siger ”vi har behov for mere socialt liv i vores fællesskab”, men sætter aldrig tid af til det, hvilket af andre kan opfattes som ”de kan ikke lide os”.

»Omsorg for taberen«

Jesper Sundgaard

Et kristent fællesskab minder på mange måder om det med at flytte ind et nyt sted. Det er super fedt, hvis du er villig til at tage del i omkostningerne.

»Vox-pop med formænd«

Vi har spurgt fire formænd, fra det vi vurderer er fire forskellige slags LMU-foreninger, om at svare på følgende: Hvordan kombinerer og vægter I det sociale fællesskab og det åndelige indhold i jeres LMU? Skal der være en taler hver gang, eller må man godt tage ud og f.eks. bowle/holde spilleaften en gang til LMU?

»Vox-pop: Sådan får vi nådegaverne i brug hos os«

Vi har bedt tre ledere fra forskellige sammenhænge om at beskrive, hvordan de i praksis arbejder med at få nådegaverne i brug i deres fællesskaber. Vi hører fra Luthersk Mission (Søren Skovgaard Sørensen), Frikirken (Thomas Skov Laugesen) og generelle betragtninger fra folkekirke-sammenhænge (Sprint Aagaard Korsholm). Kort sagt sætter Søren fokus på behovet, Thomas på kærligheden, og Sprint på dialogen.

»Blev kristen som voksen – misunder barnetroen«

Bo Berentsen

Mit vidnesbyrd om, hvordan jeg blev kristen som voksen, og hvorfor jeg misunder dig, der er vokset op med troen. Jeg blev kristen efter min tid i Livgarden, hvor jeg på et soldaterhjem mødte nogle folk med luthersk missionsk baggrund. Der var mange ting på det tidspunkt i mit, der ikke gik som det burde.

»"Den smukke Gud"«

Adam Skovbjerg

Engang spurgte en af mine gymnasiekammerater mig, hvad det vil sige, at jeg tror på en treening Gud? Er det overhovedet vigtigt? Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare. Bogen ”Den smukke Gud, har givet mig vished om, ord for, og glæde over, at netop dette ér helt vildt vigtigt.

»Hjælp, jeg skal starte på gymnasiet!«

Anna Muldbjerg Christensen

Måske starter livet uden for ”den kristne boble” lige om lidt for dig. Måske er du lidt skræmt ved tanken. Tankerne cirkulerer om den fest-, druk- og sexkultur, som du snart skal stå ansigt til ansigt med på gymnasiet, eller den uddannelse du skal starte på. Måske bekymrer du dig især om, hvordan dét, at du er kristen vil blive modtaget – vil du overhoved kunne få nogle venner?

»Frimenigheden: Muligheder og udfordringer«

Peter Rask

Hos os er vi velsignet med en stor forskellighed. Der er mange i gang til hver gudstjeneste, og nådegaverne bliver virkelig sat i spil. Samtidig kan det være svært at skaffe hænder nok. Og folkekirkens missionsmark og kirkeskat, kan vi godt savne.

»Det kristne fællesskab«

Michael Agerbo Mørch

Da man kunne skrive tusind tykke bøger om det kristne fællesskab, bliver denne lille artikel selvsagt blot nogle pin-points. Det er vigtigt at understrege, for man kan ikke læse én artikel, og så være færdig med så stort og kompleks et emne.

»Du ligner en... tændstik«

Morten Friis

Hvis din kæreste sagde sådan, ville du måske ikke være overbegejstret. En tændstik! Men de næste linjer handler om, at du er en tændstik. Ja, måske ville du hellere være advokat, læge eller møbelsnedker. Det forstår jeg godt. Hvilket visitkort: Morten Friis – tændstik. Men bare rolig. Enhver kristen er en tændstik.

»Den ønskede fremtid«

Nikolaj Esmarch Karkov

Hvad blev der af passionen og iveren efter at gøre en forskel? Nogle gange går der copy/paste i de ting vi laver. Og vi glemmer, hvorfor vi egentlig gør, som vi gør. Især i projekter, der er gået i arv fra andre. Så skal vi tilbage til “det store hvorfor”. Vi kan lære noget af Tivolis 3-meter regel.

»Gud i fællesskab - med sig og mig«

Peter Ø. Jakobsen

Tre stole blev sat frem for at illustrere Treenigheden. Så blev en fjerde stol sat ind! Det lignede næsten et oplæg til noget blasfemisk! Hvem kunne dog sidde med i det selskab? Bare to ord satte mig i gang med at læse teologi! ”I Kristus”! Jeg synes det var vildt at være ”skjult i Kristus”. Troens gerninger kan ses, men selve troens liv er skjult, og kan kun ses og vurderes af Gud. Det liv vurderer Gud til gengæld som fuldkomment, fordi det er Kristus, som lever i mig.

»Jeg tror på skaberen«

Henrik Nymann Eriksen

Vi bekender højt og tydeligt i trosbekendelse: ”Vi tror på Gud fader den almægtige, himlens og jordens skaber.” Men hvad betyder det egentlig for os som mennesker? Hvilken forskel gør det for mit syn på mig selv, andre og resten af verden? Gud skabte mennesket som et relationelt væsen. Det er blandt andet det, som ligger i, at mennesket er skabt i Guds billede.

»LMU er en del af LM«

Astrid Hadberg

I Odense LMU blev vi for nogle år siden opmærksomme på den problematik, at LMU hurtigt bliver en selvkørende menighed uden relation til LM-kredsen. Dette, synes vi, var virkelig problematisk – især taget i betragtning af, at de fleste LMU’ere på et tidspunkt rykker til LM. Derfor har vi gjort følgende:

»LMU nytænkt«

Lars Brian Larsen

Der findes ikke én bestemt måde, LMU-aktiviteter skal ikke foregå på. Det er dig som LMU’er, der må forme dem. I den proces må du starte med at spørge, hvorfor vi har LMU – og huske at have realistiske forventninger til fællesskabet.

»Forskellighed i Treenigheden«

Carsten Elmelund Petersen

De tre personer i Treenigheden arbejder frem mod det samme, men på forskellige måder. Derfor kunne Jesus lade sig begrænse, mens han gik på jorden. Men når de gør forskellige ting, er det så også forskelligt, hvad vi kan bede dem om? Som kristne tror vi på én Gud. Vi kan ikke se vores himmelske far. Han er usynlig. Men han sendte sin søn Jesus Kristus til verden.

»Splittelse eller samarbejde«

Søren Skovgaard Sørensen

Hvornår skal vi markere vores forskelle til andre kristne kirker? Hvornår skal vi bygge bro? Det spørgsmål har til alle tider været brandaktuelt, og der har endda været tider i kirkens historie, hvor man har forfulgt hinanden – trods en fælles tro på Jesus Kristus. Vi kan bede sammen i en fælles tro på den treenige Gud og opmuntre hinanden til fælles mission i verden. Vi adskiller os pga. forskellige syn på teologi. Hvordan forskellene ser ud, vil jeg ikke belyse her, men blot se på, hvordan vi forholder os til samarbejdet.

»Den perfekte kirke«

Claus Grønbæk

Findes den perfekte kirke? Ja, det gør den da i allerhøjeste grad! Måske ikke som du lige forestiller dig og drømmer om. Den findes ikke, hvis du med perfekt mener, at alt skal være pænt, ens, smart, rent, fyldt med gode vibes og enighed. Den perfekte kirke findes, fordi kirken er en gruppe af mennesker, for hvem Jesus er død og opstået, har båret alle deres synder og givet dem en helt ny (læs: sin egen rene og fantastiske) klædning, som dækker for alt det skidt, der bor i dem selv.

»Hvad er dit ritual? Vox-pop«

Vi har givet fire kristne samme spørgsmål: "Hvad er dit ritual"? Hvordan ville du selv svare? Har du ritualer? Er nogle ritualer vigtigere end andre? Tænker du nogensinde på, hvad andre gør? Her er hvad vores adspurgte svarede.

»Kritik kan også være kærlighedssprog«

Thomas Bjerg Mikkelsen

Uudtalt kritik kan knuse fællesskaber. Det samme kan skråsikker kritik. Hvilke ord kan vi bruge, når der er brug for at få ”luftet ud” i fællesskabet?

»Treenigheden i Bibelen«

Jonas Kjøller-Rasmussen

Hvis man prøver at finde ordet Treenighed i sin Bibel, må man lede forgæves. Alligevel er det et centralt ord i den kristne tro. Ordet selv blev dannet tilbage i oldkirken i et forsøg på at beskrive det, som Bibelen fortæller os om Gud. Sagen er nemlig til stede, selvom ordet ikke er det. Gud er tre og én på samme tid.

»Når troen føles tom«

Andreas Kammersgaard Ipsen

De fleste kristne oplever før eller siden en krise i deres trosliv, hvor Gud virker fjern, troen føles tom, og man mærker en snigende frygt for, om man overhovedet er en rigtig kristen. Man kan godt huske dengang på den kristne lejr, hvor troen føltes så levende og lovsangen flød så let. Dengang man virkelig erfarede Guds nærvær. Men det er mest af alt som en fjern drøm nu, en drøm man længes efter at genskabe.

»Hvordan undgår vi, at singler bliver ensomme i det kristne fællesskab?«

Steffen Lund Birkmose

Vi kan ikke undgå at singler føler sig ensomme. Det er et vilkår i hvert fald for mig. Det ville være urimeligt, hvis jeg forlangte af mig selv, at følelsen ikke måtte melde sig. Men vi kan godt gøre noget i fællesskabet for at hjælpe med at mindske følelsen.

»Uenighed i menigheden«

Niels Jørn Fogh

Vi er ganske vist forskellige, når det gælder tvivl og tro. Her er det vigtigt at slå fast, at selvom det kristne fællesskab svigter, så ændrer det ikke på, at Jesus er sandheden. Men det gør indtryk, når uenigheder rumsterer i fællesskabet.

»Kaffedate -> ægteskab?«

Caroline Søndergaard Kofod

Hvordan får kristne unge skabt en kultur, hvor det at tage en kop kaffe med én af det modsatte køn ikke med det samme betyder forventninger om ægteskab og børn? Vi spurgte nogle deltagere på Mission19 om deres synspunkter.