Artikler tagget "Døden"
Tilbage til temaartikler»Hvad er synd?«
Jesus definerer synd på følgende måde: ”Synd, at de ikke tror på mig” (Joh 16,9). Synd er altså i sin kerne mistillid til Jesus og dermed mistillid til Gud. Synden kommer til udtryk på mange forskellige måder, men inde bagved findes mistroen til Gud, at han er god, at han vil os det bedste, og at det virkelig er ham, der er Gud og ikke os selv. Nogle former af synden er mere dominerende hos det ene menneske end hos det andet, men nedenunder ligger den samme skade, mistilliden til Gud.
Læs mere
»Himmellængsel - hvad glæder du dig til?«
Det kan være svært at forholde sig til det evige liv, og vi har alle vores egne forestillinger om, hvordan det vil blive. Men det gode er, at uanset hvad vi forestiller os, så vil vi ikke blive skuffede! LMU.DK har spurgt fire LMU'ere, hvad de glæder sig mest til ved evigheden
Læs mere
»Skabelsen og verdens alder«
Bibelen indledes med et kapitel, der beskriver, at Gud skabte verden. Det kapitel rejser en række spørgsmål: Hvordan skal den tekst forstås? Hvad er dens pointer? Sammen med disse pointer om læsning af teksten opstår der en række nye spørgsmål: Hvordan skal teksten relateres til videnskabens tale om, hvordan verden er blevet til? Det er nogle af de spørgsmål vi skal se på i det følgende.
Læs mere
»Hvad sker der, når vi dør?«
Den fysiske død består i en adskillelse af sjæl og legeme, som skyldes synden. Mennesket er en enhed af sjæl og legeme, men ved døden adskilles sjælen fra legemet. Jeg vil nævne nogle eksempler fra Bibelen, der viser, at døden er adskillelse af legeme og sjæl. Jer 15,9: ”Moderen til syv børn sygnede hen, hendes liv ebbede ud”. På Hebraisk står der, at ”hun udånder sin sjæl”. Ved døden forlader sjælen kroppen. Da Jesus dør, råber han: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd” (Luk 23,46). Ved døden forlader ”ånden” kroppen. Paulus kan beskrive døden som en rejse bort fra legemet og hjem til Herren. 2 Kor 5,8: ”Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren”.
Læs mere
»Døden - og hva' så?«
Memento mori! – husk, du skal dø! Sådan hilste munkene i middelalderens klostre hinanden, når de mødtes. Det lyder ikke særlig livsbekræftende. Alligevel indeholder den hilsen noget vigtigt. For en sund bevidsthed om, at livet har en slutdato, giver ”visdom i hjertet” (Salme 90,12). Du ser tydeligere, hvor ufatteligt værdifuldt livet er. Og du spørger efter en dybere mening med livet end den rastløshed, vi ender i, når vi følger mediernes og reklamernes bud på det gode liv. Det gælder ikke bare om at blive kendt og tjene penge, forbruge og opleve så meget som muligt.
Læs mere
»Hvad vil jeg i Himlen?«
Jeg elsker livet og at lave spændende ting. Jeg nyder at lære nyt og blive udfordret intellektuelt. Og alt det længes jeg efter at gøre på den nye jord. På den nye jord skal jeg udnytte de evner, som Gud har givet mig – og hele tiden gøre det til Hans ære! Her i livet oplever jeg i små fantastiske glimt, at jeg stoler fuldt ud på Gud. På den nye jord er de små glimt udvidet til at dække hele tilværelsen. Det bliver godt.
Læs mere
»Fred med Gud«
Engang for længe siden stod solen op til en verden, hvor Gud var synligt til stede, hvor ægteskabet var opfundet, men ikke skænderier, hvor løven var fredeligere end en huskat og hvor alt var såre godt. Skal tilstanden beskrives med et bibelsk ord, er der et ord, der dækker det hele. Det er ordet fred, shalom. Det varede ikke længe, før Abels blod flød og mindede om dødens brutale virkelighed, hvor et forældrepar græd ved deres søns grav, til de ikke havde flere tårer, og hvor menneskets ondskab tog til på jorden, indtil der står de forfærdelige ord, at Gud angrede, at han havde skabt mennesket. Mennesket vidste ikke længere, hvad der tjente til deres fred.
Læs mere