Kom til tro gennem kollegium støttet af LMU
I 2014 var Cambodja i centrum for LMU's årlige missionsprojekt. Et af hovedprojekterne var oprettelse og drift at et kollegium for studerende kvinder i byen Seam Reap. På kollegiet bliver der både holdt andagter og bibelstudie, og for nylig er tre af pigerne på kollegiet kommet til tro og er blevet døbt. Du kan se de tre nye søstre i troen på billedet ovenfor sammen med tre af deres veninder fra kollegiet. Husk at bede for disse tre piger og sig også tak til Jesus for, at han stadig kalder mennesker til tro. Bed også fortsat for kollegiet i Seam Reap.