Under temaet "Grow" var 500 unge samlet til Mission15 i Hillerød.
D. 13-15. november var LMH endnu engang proppet med glade og forventningsfulde LMU'ere. Loftet for deltagere var nået, og derfor var der flere, som desværre ikke kunne komme med i denne omgang. Men for dem, som var med blev det en weekend fyldt med forkyndelse, lovsang, opmuntringer, udfordringer og meget mere.
Forkyndelsen blev varetaget af Ole Andersen, Manuel Vigilius og Henrik Nymann Eriksen. Du kan se eller gense deres forkyndelse på LMH's youtube-kanal.
For LMBU's landsleder, Lars Larsen, var det en weekend, som giver grund til stor optimisme: "Det er svært at være pessimistisk på LMU's vegne, når man har været på Mission15", siger Lars Larsen.
Et centralt element på Mission15 var de såkaldte vækstgrupper, hvor delatgerne fik mulighed for at diskutere forkyndelsen og bibelteksterne i et mindre forum. Trine Nørgaard, der er LMU'er fra Sønderborg, var glad for at være med på Mission15 og ikke mindst for at være med i en vækstgruppe: "Det bedste ved Mission15 var, at vi kunne være samlet så mange mennesker omkring Guds ord, og at vi kan være sammen med så mange omkring at tilbede vor fader! Så er jeg også helt vild med vækstgrupperne fordi vi for en mulighed for at snakke med nogle vi ikke kender om vores oplevelse og forståelse at prædiken."
LMU siger tak til alle deltagere for et fantastisk Mission15. Vi ses til næste år!
Foto: Amalie Puggaard Poulsen
Det bedste ved Mission15 var, at vi kunne være samlet så mange mennesker omkring Guds ord
Billeder af Amalie Puggaard Poulsen