Guide til mission i Danmark

LMU udgiver guide fyldt med idéer til mission i Danmark

LMU's missionsprojekt i 2015 har fokus på vores egen andedam: Danmark. Med projektet ønsker LMU at give redskaber til den almindelige kristne i Danmark som hjælp til at få fortalt sine venner om Jesus. Derudover har projektet et stærkt fokus på mission blandt flygtninge og indvandrere i landet.

Men hvad kan I gøre i jeres lokale LMU? Eller hvad kan du helt konkret gære som enkeltperson? Det vil LMU rigtig gerne give nogle konstruktive indspark til. Derfor har LMU udgivet en storstilet turistguide til mission i Danmark: Visit Danmark.

Louise Høgild, som er leder af LMU's missionsprojekt siger om guiden:

"I guiden finder du et væld af attraktioner, altså ideer til hvordan man kan drive mission og diakoni i Danmark. Der er noget for både store og små LMU-foreninger. Guiden indeholder ikke kun idéer til LMU-kredse, men også noget, som kan gøres individuelt.
Vi håber, at I vil få glæde af den."

Guiden er blevet sendt til alle LMU-kredse. Har man nogle spørgsmål til årets missionsprojekt eller til, hvad man kan gøre lokalt, så er man velkommen til at kontakte Louise Høgild på louise(at)lmbu.dk.

Guide til mission i Danmark
I guiden finder du et væld af attraktioner, altså ideer til hvordan man kan drive mission og diakoni i Danmark