Af Janne Bak-Pedersen, efter idé af Andreas Peters-Lehm
Af alle de ting far og mor kan være optaget af, af gode tiltag i forhold til deres barn, er der én ting der slår dem alle: At lære barnet Guds ord at kende! Der kan det lære Gud at kende.
Når vi læser i Guds ord, er der ingen tvivl om, hvad vi som forældre bliver bedt om: Læs ordet for barnet, snak om det både når I er ude at gå, og når I sidder på sengekanten om aftenen, såvel som når I står op om morgenen. Ja, brug ordet i alle tænkelige situationer. Se bare i 5. Mosebog kapitel 6 vers 4-9.
Er det så det samme som at holde en andagt flere gange om dagen. Nej, ikke nødvendigvis. Særligt når det gælder børn, er det en god ide at få inddraget leg og bevægelse, krop og sanser i arbejdet med Guds ord. Er det nyt for dig, eller trænger du bare til mere inspiration, så prøv at se med her.
Herunder finder du nogle praktiske ideer til, hvordan I hjemme hos jer som familie kan bruge Bibelen sammen.
Læg jer de ord, jeg her siger, på sinde; I skal binde dem om jeres hånd som et tegn, og de skal sidde på jeres pande som et mærke. Lær jeres sønner dem, fremsig dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. Du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte, for at både I og jeres børn må leve længe på den jord, som Herren lovede jeres fædre at give dem, ja, så længe himlen hvælver sig over jorden.” 5. Mos. 11,18-21
1. Læs i Bibelen
Læs i Bibelen både alene og sammen med jeres børn. Start med Børnebibler, mens de er små. Efterhånden som de bliver ældre vælger i en mere aldersvarende. Fx fra Børnebibel til en Illustreret Bibel og derfra til 2020 udgaven. Omkring konfirmationsalderen er et godt tidspunkt at tage fat på den autoriserede udgave.
Stil det gode spørgsmål fra Apostlens Gerninger: FORSTÅR DU DET DU LÆSER? ..... snak sammen med børnene om det I har læst. Brug evt. ressourcen Hæng ud med Gud. Et familie-studiehæfte fra Bibelæser-ringen.
Lyt til Bibelen. 2020 er indtalt og er gratis. På dette link er flere muligheder.
2. Undervis i Bibelen
Undervis jeres børn i Bibelen. Lær dem, hvilken bog det er. Guds inspirerede ord. I sit andet brev til Timotheus, skriver Paulus om ”De hellige Skrifter”: ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed” (2.Tim 3,16).
Lær dem basics: Der er to testamenter. Der er 40 forskellige bøger i GT og 26 bøger i NT, skrevet af forskellige mennesker, inspireret af Helligånden. Leg gerne med ”biblioteket” fremstil fx bøger af tændstikæsker og lær bøgerne at kende. Men kan fx putte en lille ting i hver æske, der kan illustrere indholdet i netop denne bog. Fx tegn en lille node og put i salmernes bog.
3. Tal sammen
Tal sammen om troen og livet. Om det, der er svært at forstå. Det, der er svært for børn at forstå, er ofte også svært for voksne at forstå, og derfor særlig vigtigt at børnene ved det. Fx: Hvordan kan man vide, at man tror på Jesus? Hvordan kan Gud have været altid? Hvorfor tror ikke alle mennesker på Gud?
4. Brug en bibellæseplan
Hvis I læser i Bibelen bare 15 minutter hver dag, så har du læst hele Bibelen på et år. (Tænk lige efter hvor mange timer du/dit/dine børn bruger dagligt foran skærm i form af underholdning? Statistikken siger, at fra 3-6-årige hedder det ca. 2 timer og når man bliver teenager, hedder det 6 timer dagligt foran en skærm)
Bibellæse-ressourcer kan være mange. Igen kunne et eksempel være Hæng ud med Gud.
5. Større fællesskabers bibelbrug hjælper familien
Overvej om dit/jeres barn skal gå i børne-, junior- eller teenklub. Her lærer de sammen med andre børn på deres egen alder om troen på Jesus.
Send dit barn på kristen sommerlejr, og meld dig selv som leder på en sådan lejr. Det er godt at øve sig og få inspiration fra andre voksne kristne i at formidle troen til sine børn.
6. Leg med Bibelen
Slå op i Bibelen. Brug fx konkurrencer. Her kommer en ide: forbered fem steder i Bibelen, som I sammen skal finde. Vælg et ord i et vers fx Rom. 5 v. 2 ord nr. 5 som er: ordet ”i”. Dette ord vil så være det første i den kode, der skal føre jer hen til skatten. Når I har slået alle 5 steder op, har I fem ord. Koden kunne fx se sådan ud. I huset i haven oppe. Så er der altså en skat, der er i skuret i haven. I finder den sammen. Det kunne jo være fredagsslikket. 😊
Husk vers vha. remser. Måske er du rapper og kan lave vers på rytme.
Det kan også være alfabetet, I bruger. Som illustreret nedenfor.
Lav andre konkurrencer, olympiader… fx. noget der skal læres udenad. Del gerne alle de gode ideer I finder på (janne(at)lmbu.dk).
Lær bibelvers udenad gennem leg, fagter, plancher mm. Her er nogle idéer.
Lær bibelvers med kroppen. Det finder du et hæfte om, samt andre gode ting, på dette link.
7. Syng bibelen
Det vi synger og har en melodi på, vil vi huske langt længere, end det vi kun har sagt. I børnesangbogen Vi synger findes allerede nogle bibelvers på melodi. Der findes også en CD med alle sangene.
Syng Fadervor. Brug evt. dette.
Syng de gode historier – fx i ”Alle tiders historie”.
LMBU er på vej med en udgivelse af nye og gamle melodier med bibelvers.
Måske I kender mange allerede og kan lave jeres eget lille hæfte.
8. Bibelen på mobil eller tablet
Der findes også forskellige app’s, der får bibelhistorier og aktiviteter til at spille sammen, så det er sjovt at få historierne ind. Hvis I kan ”tåle” mere skærm tid i hjemmet, kan I spille det sammen.
Prøv f.eks. Bibel App for børn eller Bibelen for Banditter.