»Den jødiske sabbat - Guds hviledag«

Anders Aagaard er projektleder i Ordet og Israel og har boet i Jerusalem i tre år.

Det traditionelle jødiske syn på hviledagen er, at den er en gave til menneskelivet.

Sabbatten er jødernes hviledag. Det er den syvende dag i ugen og den eneste af ugens dage, der har et navn. De øvrige dage kaldes ”første dag”, ”anden dag” osv., men den syvende dag hedder på hebraisk Shabbat. På den måde indikeres det tydeligt, at denne dag er anderledes end alle de andre dage. Og som alle jødiske dage begynder også sabbatten ved solnedgang og varer til solnedgang dagen efter.

I jødernes bibel, Det gamle Testamente, fortælles det, at Gud skabte verden på 7 dage. Om den syvende dag står der:

På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. (1 Mos 2, 2-3)

Når Gud altså hvilede på den 7. dag, så må også Guds børn hvile. Det bliver også gentaget i de 10 bud, hvor Gud befaler, at sabbatten skal holdes hellig. På sabbatten må man ikke udføre noget arbejde. Dagen er altså sat til side for at hvile!

Sabbat i Israel

I Israel er det tydeligt, når der skiftes fra almindelig hverdag til sabbat. Vejene bliver noget nær tomme, langt de fleste butikker, restauranter osv. lukker og slukker.

I de jødiske hjem er der også forandringer. Hjemmet er i løbet af fredagen blevet gjort rent og står klart til, at familien kan samles til et godt måltid ved indgangen til sabbatten fredag aften. I de religiøses familiers hjem indledes måltidet med et særligt ritual, hvori man takker Gud for hans godhed ved, at han har befalet det jødiske folk at holde hviledagen. Under og efter måltidet synges der ofte glade lovsange. Sabbatten går ellers med hygge i familien, hvor man har tiden til at tage et langt spil og gå en god tur, men ikke mindst tid til at tage til gudstjeneste i synagogen. Alt, der forbindes med arbejde, røres ikke og får lov at ligge til lørdag aften, hvor en ny uge begynder.

Sabbat – Guds gave

Det traditionelle jødiske syn på hviledagen er, at den er en gave til menneskelivet; en gave som der bliver set frem til hele ugen, og når den slutter lørdag aften, ja, så tages der et sørgmodigt afsked med den, for nu går der hele seks dage, før sabbatten igen kan pakkes ud og nydes.

Læs andre artikler om:

Kunne du lide denne artikel?

☆☆☆☆☆

Andre artikler i kategorien Kom hviledagen i hu

Hvorfor holder vi fri om søndagen?

Af Christian Dyssegaard For at finde svaret på dette spørgsmål må vi slå op i bibelen. Dengang Gud skabte jorden, skabte han den på seks dage, og på den syvende dag hvilede han (1 Mos 2,1-3). Man kan sige…