Nikolai Kaarsholm er ungdomskonsulent i syddanmark. Han bor Vejle, er gift med Pernille og kan mønstre LMU's flotteste fuldskæg.
Da jeg for godt elleve år siden blev kristen, vendte det op og ned på mit liv. Jeg gik på daværende tidspunkt i 3. G på Gymnasiet og levede uden Gud og uden Guds vejledning. Men da Jesus trådte ind i mit liv, vendte det op og ned på mange ting. Det fik bl.a. nogle etiske konsekvenser, som jeg her vil nævne nogle stykker af.
Mit ordforbrug måtte for det første gennemgå en kristen opdatering. Navne som Satan og Fanden ville jeg ikke længere hidkalde, og Helvede var blevet for alvorlig en sag til at nævne i hver anden sætning. Af samme grund blev flere af mine cd’er også smidt ud, da jeg ikke længere havde samvittighed til at lytte til sangtekster fyldt med eder og forbandelser og andre små perverse ordbilleder.
Matt 5,29: Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede.
Det næste skridt var at træde ind i kampen med min seksualitet. Det viste sig dog hurtigt at være en langt vanskeligere sag, end jeg havde forestillet mig. At være ”én kvindes mand”, som Paulus opfordre Timotheus og alle andre kristne mænd til, måtte få konkrete konsekvenser. For mig betød det, efter et længere slagsmål med mig selv, at jeg måtte undvære forbindelse til internettet.
Mit forhold til alkohol måtte også revideres. Det gav simpelthen ikke mening at kalde sig kristen og samtidigt drikke sig i hegnet til gymnasiefesterne. Mine klassekammerater blev meget fortørnet over denne beslutning, men gennemføres skulle den.
Ef 5,18: Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden.
Min omvendelse medførte ikke kun noget, jeg skulle holde op med, men også noget jeg måtte begynde på. Jeg blev hurtigt en del af en menighed og et ungdomsfællesskab. Bøn og bibellæsning blev også en del af mit liv. Det var dog langt vanskeligere at forsøge at efterleve næstekærlighedsbuddet. På en del områder var jeg nu blevet en del af en kristen modkultur og på nogle områder et godt ”modmenneske”. Men det kneb dog stadig gevaldigt (og kniber stadig!) med at være et godt og kærligt ”medmenneske”.