"Jesus unge soldater" - Nyt materiale til dig

Så er der nyt bibelstudiemateriale til LMU'ere. Det er skrevet af Jonas Ægidius, der er børne- og ungdomsmedarbejder i Lindehøj Kirke. Og det er knytter op på en dokumentar på fire afsnit, vist på DR3 i foråret 2018. Materialet præsenterer sig selv således:

----

"Jesus unge soldater" er en dokumentar, hvor fire unge fortæller om deres tro på Jesus. De har forskellig baggrund, personlighed og perspektiv på tro og livet. Og de fortæller frimodigt om deres tanker, oplevelser, udfordringer, glæder og sætter også fokus på deres forhold til sig selv som kristen og andre mennesker – både kristne og ikke-kristne.

Det giver god anledning til at åbne op og snakke ærligt om tro, tvivl og livet i vores eget fællesskab. De deler hver især deres oplevelse af at tro på Jesus, og noget af det vil man kunne identificere sig med, andet vil man ikke kunne identificere sig med, men uanset hvilket synspunkt, man har, er det altid vigtigst at undersøge, hvad Bibelen siger. Bibelen er Guds ord og er fundamentet for at tro på Jesus. Derfor vil dette bibelstudie tage bibelvers frem, som omhandler nogle af de emner, som de fire unge taler om i dokumentaren.

Bibelstudiet er tiltænkt at sætte en samtale i gang og har til formål at åbne op for at dele tro og liv og lære Jesus bedre at kende gennem Bibelen. Det er altså ikke vigtigt, om man når ét eller alle spørgsmål – det vigtigste er, at I sætter dagsordenen, og bruger tid på det, som fylder hos jer efter at have set Jesus unge soldater. 

----

"Jesus unge soldater" kan streames her. Bemærk at afsnittene kun kan ses indtil september 2019, så brug materialet inden da.

Hvor finder jeg det?

Materialet ligger sammen med andre oplæg, på denne lækre side.

Ressourcer
Kontakt
  • Landsleder
  • Ivan Jakobsen
  • Foreningens adresse
  • Industrivænget 40,
  • 3400 Hillerød
  • 48207660
  • lmbu@lmbu.dk
Følg os