Ny Bibelvejviser til dig

Gennem flere år har mange haft stor glæde af folderen Bibelvejviser. Nu har Bibelvejviseren fået nyt, flot layout og er klar til at blive brugt af endnu flere.

Hvis man ønsker at gå på opdagelse i det ukendte, kan man have brug for forskellige redskaber, der kan hjælpe en med at kigge efter de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. På samme måde er det, hvis vi ønsker at gå på opdagelse i Bibelen. Det er en utrolig stor bog med enormt mange ord, og det kan være uoverskueligt at gå i gang uden noget til at støtte læsningen. Bibelvejviser er en folder, der kan hjælpe dig, der gerne vil udforske Bibelens ord og budskaber.

Klar til at gå på opdagelse
Selvom folderen ikke er særlig stor, er den fyldt til randen med relevant indhold. Der er både oversigter over alle Bibelens bøger med helt korte kommentarer, der er konkrete idéer til, hvad man kan læse i forskellige situationer og der er oversigter over, hvor man finder nogle af de mest centrale vers i Bibelen.

Vi er overbevist om, at det er et rigtig godt redskab altid at have i sin Bibel, da man så har hjælp og forslag til sin bibellæsning lige ved hånden. Så print papiret og læg folderen i din Bibel, så er du klar til at gå på opdagelse.

Du kan downloade Bibelvejviser her.

Ressourcer
Kontakt
  • Landsleder
  • Ivan Jakobsen
  • Foreningens adresse
  • Industrivænget 40,
  • 3400 Hillerød
  • 48207660
  • lmbu@lmbu.dk
Følg os