Ungleder

LM Kids tilbyder unge kristne praktisk ledertræning. Der er brug for unge ledere i børne- og juniorklubber og på lejre. Her vil du komme til at arbejde i et team af erfarne ledere.

Læringsrum

LM Kids er et godt læringsrum, for dig, der er ung, og gerne vil dygtiggøre dig i missionsarbejde og i at forkynde Guds ord. Erfarne ledere vil vejlede dig, give dig passende udfordringer og positiv feedback, så du kan udvikle dine kompetencer. Der er selvfølgelig plads til de fejltagelser, man kan lave, når man er ny i opgaverne. Det er som en legeplads, hvor man har udfordrende muligheder, og hvor der er obligatorisk faldgrus, så det aldrig kan gå helt galt, selvom man skulle falde.

Læringsproces

I det læringsrum, som LM Kids kan blive for dig, kan du udfolde dig på mange forskellige måder. Du kan klatre op - ved at du lærer nye ting af klubbens ledere, ved erfaringer fra samværet med børn, og ved at du udvikler dig i de passende udfordringer, du får i opgaverne. Du får kompetencer, som kan bruges senere i andre opgaver i Guds Rige eller i uddannelse og job.

Anbefalingsbrev til ungleder

Til uddannelse og jobsøgning får du måske brug for en udtalelse fra det frivillige arbejde, du har udført i LM Kids. Nogle klubledere vil selv udforme udtalelsen. Andre kan lade sig inspirere af dette

Hent anbefalingsbrevet her