Legeplads i Peru

LM Kids' missionsprojekt giver resultater i Peru.

Den lutherske kirke i Peru ejer og driver et lejrsted, der hedder Campel. Lejren bliver meget brugt til både børne- og teenagelejre, hvor Jesus som frelser er i centrum. Med LM Kids' missionsprojekt kan børn og juniorer i Danmark være med til at bede for denne lejr, lære om hvordan det er at være kristen og barn i Peru, og være med til at give penge til stedet.

I Peru er det vinter lige nu og folk må arbejde inden for. Derfor arbejdes der i øjeblikket indendøre på lejren Campel, blandt andet med at istandsætte køkkenet.
Når det bliver forår, og det gør det i oktober, så går de i gang igen med legepladsen, så den kan blive klar til sommerens lejre, der ligger i Januar.

På billedet ses et legeslot magen til det, som skal bygges på legepladsen på Campel.

Læs mere om missionsprojektet her på hjemmesiden